AFHJÆLP SPISEPROBLEMER

Hvordan kan jeg øge mit barns næringsindtag? Afhængigt af dit barns fysiske handicap og spiseproblemer, er der forskellige strategier til at øge næringsindtaget. Her på siden kan du læse om (1) madplaner til børn med neurologiske handicap og (2) typer af medicinsk ernæring, der potentielt kan afhjælpe dit barns spiseproblemer og dermed reducere risikoen for underernæring.

MADPLANER TIL BØRN MED NEUROLOGISKE HANDICAP

Nogle børn med lettere spiseproblemer vil kunne spise almindelig mad og fortsat tage på i vægt og vokse og udvikle sig optimalt. Andre børn kan have sværere spiseproblemer og dermed have brug for mere end almindelig mad for at afhjælpe problemet og sikre næringsindtaget over tid. Børn, der har problemer med at synke, kan fx have gavn af et fortykningsmiddel tilsat deres mad eller drikke, så det lettere glider ned. Andre børn kan have gavn af at få ernæringsdrikke fra apoteket som et supplement, mens nogle børn vil have bedst gavn af sondemad. Generelt kan det siges, at jo sværere den neurologiske tilstand er, jo højere er sandsynligheden for, at dit barn kan have gavn af sondemad. Børn med fx svær CP vil derfor oftere have brug for sondemad for at nå det nødvendige nærings- og væskeindtag.

FIND DEN RETTE MADPLAN TIL DIT BARNS BEHOV

Tal altid med din læge og diætist omkring den madplan, du ønsker til dit barn, og som bedst sikrer dit barns nødvendige næringsindtag og dermed vækst og udvikling.

 

Almindelig mad alene kan være tilstrækkeligt for nogle børn

 

 

Almindelig mad med berigelse, fx ekstra olie eller smør

 

 

     Almindelig mad med fortykningsmiddel, så mad og drikke bedre glider ned

 

 

Almindelig mad og ernæringsdrikke eller -cremer som supplement

 

 

Almindelig mad og sondemad som supplement, enten færdigproduceret eller hjemmelavet

 

 

Sondemad, enten færdigproduceret eller hjemmelavet, og almindelig mad som supplement, hvis dit barn fortsat kan spise lidt og lægen vurderer, at det er sikkert

 

Sondemad alene, enten færdigproduceret eller hjemmelavet, eller en blanding af de to muligheder

 

 

MEDICINSK ERNÆRING - HVAD ER DET?

Medicinsk ernæring er en fællesbetegnelse for færdigproducerede fødevarer til særlige medicinske formål til spædbørn, børn, voksne og ældre, der har problemer med at nå deres daglige næringsindtag. Disse produkter anbefales og udskrives med grøn recept af en læge. Herunder kan du læse nærmere om de typer af produkter, som kan være særligt relevante for børn med neurologiske handikap og dertilhørende spiseproblemer.

FORTYKNINGSMIDDEL

Hvis dit barn har dysfagi, også kaldet synkebesvær, kan du tale med din læge om muligheden for at bruge et fortykningsmiddel til dit barns mad og drikke. Et fortykningsmiddel kan hjælpe dit barn med bedre at synke sin mad og drikke. Et eksempel på et sådant fortykningsmiddel er NUTILIS fra Nutricia. Imidlertid må dette produkt kun benyttes til børn fra 3 år og under forudsætning af, at din læge har anbefalet det. Læs mere om NUTILIS her.

ERNÆRINGSDRIKKE

Hvis dit barn har svært ved at indtage de nødvendige kalorier gennem almindelig mad, kan fuldgyldige ernæringsdrikke være et supplement til den almindelig mad og drikke. “Fuldgyldig” betyder, at denne slags ernæringsdrik indeholder al den næring og energi, et barn har brug for. Din læge eller diætist vil anbefale, hvor mange ernæringsdrikke, dit barn bør få dagligt afhængig af dit barns tilstand. Et eksempel på sådanne ernæringsdrikke eller cremer er FORTINI fra Nutricia. Hvis din læge anbefaler FORTINI til dit barn, kan du læse om FORTINI her.

SONDEMAD

Sondemad, også kaldet sondeernæring, er en flydende ernæring, der er sammensat, så næringsindholdet svarer til det, barnet ellers ville få fra almindelig, varieret kost. Dit barn kan således leve af færdigproduceret sondemad, hvis det er nødvendigt. Et eksempel på sådanne sondemadsprodukter er INFATRINI og NUTRINI fra Nutricia. Hvis din læge eller diætist anbefaler disse produkter til dit barn, kan du læse mere om dem her.